DAF Fyn inviterer til medlemsarrangement og generalforsamling 2018

Overblik over arrangementet
Afholdes
20-03-2018 kl. 17:00 - 20:30
Pris (ikke medlem)
DKK 175,00
Pris (medlem)
DKK 100,00
Program

Generalforsamling og indlæg fra FirstFarms og Formuepleje


Tirsdag den 20. marts 2018 kl. 17.00-20.30

DAF Fyn indbyder til medlemsarrangement med efterfølgende generalforsamling. Dagsorden ifølge foreningens vedtægter. Indsendte forslag skal være formanden i hænde senest 4 uger før afholdelse af generalforsamlingen.

Program:

17:00     Velkomst ved DAF Fyn lokalformand, Niels Tovgaard.

17:05     Indlæg ved adm. Direktør Anders H. Nørgaard og CFO Jørgen Svendsen,
              FirstFarms. ”Rammer for investering i bæredygtigt landbrug i Østeuropa”

17:50     Indlæg ved aktiestrateg Otto Friedrichsen, Formuepleje. "Stærkt aktieår i 2017 –
              kan det fortsætte i 2018?"

              Det globale økonomiske opsving slog for alvor igennem i 2017, hvor den stærke
              makroøkonomi forplantede sig i selskabernes indtjeningsvækst. Den positive
              udvikling kombineret med lave renter og afdæmpede inflationsforventninger
              skabte optimale forhold for aktieinvestorer og grobund for nogle flotte aktieafkast. 
              Men kan det fortsætte?
 
              I dette foredrag fortæller Otto Friedrichsen, som er aktiestrateg i Formuepleje og
              en af Danmarks mest citerede finanskilder, blandt andet om baggrunden for årets
              aktiekursstigninger, hvad der kan sætte en stopper for udviklingen og hvor man
              som investor fremover kan finde kilder til afkast.
 
              Derudover fortæller han om de temaer, der kommer til at præge aktiemarkedets
              udvikling i 2018, og hvordan Formueplejes globale aktieportefølje er positioneret i
              forhold til mulighederne og udfordringerne i det nye år.

18:30     Generalforsamling efter foreningens vedtægter.

19:00     Afslutning ved DAF Fyn lokalformand, Niels Tovgaard.

19:05     Traktement med tid til networking
 

Dagsorden til DAF Fyns generalforsamling er følgende:

              1. Valg af dirigent.

              2. Bestyrelsens beretning.

              3. Aflæggelse og godkendelse af regnskabet for 2017.

              4. Indkomne forslag, som skal være formanden i hænde senest fire uger før
                  afholdelse af generalforsamlingen.

              5. Valg af medlemmer/suppleanter til bestyrelsen.
                  Niels Tovgaard, Jan Engel Andreasen, Bjarne Bendtsen og Preben Nielsen er på
                  valg. Alle er villige til genvalg.
                  Siden seneste generalforsamling er to bestyrelsesmedlemmer stoppet af private
                  årsager. Der skal derfor vælges to nye bestyrelsesmedlemmer. Interesserede
                  DAF Fyn medlemmer opfordres til at stille op. Kontakt evt. bestyrelsesformand
                  Niels Tovgaard på telefon 30 24 78 70 eller på e-mail ntovgaard@gmail.com.

              6. Valg af revisor og suppleant.

              7. Eventuelt.

 
Deltagergebyr: Medlemmer: 100 kr. Gæster: 175 kr.
Bemærk: Ønsker man kun at deltage i generalforsamlingen, så er det gratis. Send venligst en mail til ntovgaard@gmail.com, hvis du kun ønsker at tilmelde dig generalforsamlingen.

Sted: Fynsk Erhvervs lokaler, Albani Torv 4, 1. sal, 5000 Odense C

Tilmeldingsfrist: Søndag 18. marts 2018, kl. 17.00


Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen
DAF Fyn