Kom i gang med at investere i aktier!

Overblik over arrangementet
Afholdes
15-03-2018 kl. 17:00 - 19:00
Pris (ikke medlem)
DKK 0,00
Pris (medlem)
DKK 0,00
Program

Kom til informationsaften, når Unge Aktionærer inviterer til aktieinformationsaften med Morten Bang.

Torsdag d. 15. marts kl. 17:00-19:00

På aftenen vil du få en introduktion til aktiehandel. Det er ikke nødvendigt at have kendskab til investering i aktier på forhånd, da vi starter på et helt grundlæggende niveau hvor du også får rig mulighed for at stille spørgsmål.

Du vil lære om muligheder og risici ved aktieinvestering og få redskaberne til at komme i gang.

Programmet for aftenen

- Hvad vil det sige at investere?
- Hvordan kommer jeg i gang med at investere?
- Hvorfor skal jeg investere?
- Hvordan definerer jeg min strategi?
- Q&A


Morten Bang er ung investor og har været aktiv i Unge Aktionærer og Dansk Aktionærforening i mange år. Han er netop færdiguddannet cand.merc.aud. på Syddansk Universitet og har de seneste år arbejdet som aktieanalytiker. Morten har været omtalt både i Børsen, TV2 Nyhederne, Fyens Stiftstidende og været Månedens Investor i Penge & Privatøkonomi m.fl.. Han er kendt for sin hårde value-tilgang til aktieinvestering.

I sit analytikerarbejde har Morten analyseret aktier inden for en lang række sektorer verden rundt. Lige fra Indonesien til Norge, fra casino til forsikring.

Kom og lær mere om, hvordan du kommer i gang med at investere, og mød andre unge, der interesserer sig for investering.

Vi mødes i BDOs lokaler på Visionsvej 51, 9000 Aalborg