Beskrivelse:
Investeringsforeninger er foreninger, der har ansvar for at pleje dine investeringer i aktier eller obligationer. Der findes mere end 400 investeringsforeninger i Danmark, så på kurset lærer du, hvordan du vælger mellem dem, og hvad du skal være opmærksom på.
Du lærer om fordelene og ulemperne ved investeringsforeninger og får en introduktion til de vigtigste nøgletal. Du lærer om forskellene på en aktivt og en passivt forvaltet forening og om en udbyttebetalende eller akkumulerende forening passer bedst til dig.
Når du er færdig med kurset, har du redskaber til at udvælge en investeringsforening. Du har overblik over skatten på investeringsbeviser og er klar til at gå i gang med at handle.