Tilmeldingen er lukket

UDSOLGT! Besøg hos Danske Bank og oplæg v. investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen

Overblik over arrangementet
Afholdes
07-11-2019 kl. 17:00 - 19:00
Pris (ikke medlem)
DKK 110,00
Pris (medlem)
DKK 60,00
Program

Kom og få en unik mulighed for at høre Lars Skovgaard Andersen og se det nye domicil som Danske Bank har bygget i Aarhus.

Arrangementet starter med en rundvisning, hvor Danske Bank vil fortælle om deres nye bygning, arkitektens visioner (Arkitema Architects), hvilke krav, der har været til bygningens faciliteter/anvendelse og om processen, herunder hvordan den er fremtidssikret på bl.a. det digitale område mv.  

Efter rundvisningen vil investeringsstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen, generelt komme ind på følgende emner:

-          Tendenserne i markedet lige nu, med indblik i den økonomiske og finansielle situation, og hvad det betyder for aktier, obligationer, renter, valuta og råvarer.

-          Hvordan vil det gå på finansmarkederne?

Lars Skovgaard Andersen kommer i den forbindelse bl.a. ind på følgende specifikke emner:

-          Hvornår kommer recessionen, og hvilke ”tegn” skal jeg være opmærksom på for at spotte?

-          Hvordan vil det påvirke aktiemarkedet, at der er negative renter? Hvordan kan jeg optimere min opsparing i dette miljø, og hvilke konsekvenser har negative renter på lang sigt?

-          Hvilken rolle kommer centralbankerne til at spille i de kommende 1-2 år?

-          De bedste sektorer og brancher lige nu?

-          Hvilke megatrends kan man satse på i fremtiden? Hvordan findes vinderne?

-          USA kontra Europa?

-          Er bilindustrien i Tyskland ”død” eller kan den vækkes til ”live”?

-          Handelskonflikten, bliver den løst, og hvilken effekt vil det få på markedet?

 

Alle disse ting og meget andet vil blive belyst med eksempler, hvor du også vil få rig lejlighed til at stille de spørgsmål, som du brænder inde med.

Arrangementet afsluttes med et let traktement, hvor der vil være mulighed for at netværke.

 

Tidspunkt: Torsdag d. 7. november, kl. 17 - 19. 

Sted: Jægergårdsgade 101B, 8000 Århus C (Sydhavnen – på hjørnet af Jægergårdsgade og Spanien).

Adgang: Medlemmer 60kr, gæster: 110 kr.

 

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen

DAF Aarhus