Et kig i krystalkuglen m. Cheftstrateg fra Demetra og Analytiker fra Markettimer.dk

Overblik over arrangementet
Afholdes
13-11-2019 kl. 18:00 - 21:30
Pris (ikke medlem)
DKK 150,00
Pris (medlem)
DKK 100,00
Program

I år med chefstrateg fra Demetra Svend Jørgen Jensen og analytiker fra Markettimer.dk Hans-Henrik Nielsen.

 

Tiden nærmer sig til at runde aktieåret af og som vi jo plejer, afslutter vi året med at invitere et par aktieprofiler til en debat om året der gik og et bud på, hvad de ser i krystalkuglen for det kommende år. 

Som sædvanligt har vi indbudt Chefstrateg Svend Jørgen Jensen, fra DEMETRA, Vi er spændt på at høre, hvilke signaler han udleder af sine kurver? Er det tid at gå kontant? Forventer vi opturen kan fortsætte? Hvornår mon rentekurven vender? Mon ikke Svend Jørgen har bud på nogle af disse spørgsmål?

I år har vi fået fat i en lokal profil fra Løgstrup, Analytiker Hans-Henrik Nielsen fra Markettimer.dk. Hans-Henrik vil præsentere sit arbejde, der er en kombination af såvel teknisk analyse som fundamentalanalyse. Hans-Henrik er endvidere kendt for nogle gode videoer og endelig sit samarbejde med Helge Larsen (hvorfor tænker man laks!?)

Selv om såvel Svend Jørgen som Hans-Henrik nok langt hen ad vejen er enige, mon så ikke vi kan forvente nogle nuancer der kan give en god debat?

Vel mødt til en spændende aften

 

Aftenens Program:

18:00: Vi starter med en sandwich og øl/vand medens vi lytter til velkomst ved DAF Midt/Vests lokalformand, Johan Winther Rasmussen.

18:15: Indlæg ved Svend Jørgen Jensen, Demetra

19:15: Indlæg Hans-Henrik Nielsen, Markettimer.dk

20:15: Pause hvor der serveres kaffe.

20:30: Opfølgning og debat.

21:25: Tak for i aften v/ Johan Winther Rasmussen

 

Sted: Asmildkloster Landbrugsskole, Asmildklostervej 1, 8800 Viborg.

Deltagergebyr: Medlemmer: 100 kr. Gæster: 150 kr.

Tidspunkt: Onsdag d. 13. november 2019 kl. 18:00-21:30. 

 

Tilmeldingsfrist 11. november 2019.

Vi glæder os til at se dig

Med venlig hilsen


Bestyrelsen, DAF Midt/vest.