DAF Roskilde holder februar møde med Thomas Tang fra MediumInvest

Overblik over arrangementet
Afholdes
13-02-2020 kl. 19:00 - 21:00
Pris (ikke medlem)
DKK 100,00
Pris (medlem)
DKK 50,00
Program

 

Aftenens emne er små og mellemstore aktier

Thomas Tang fra MediumInvest har specialiseret sig i små og mellemstore aktier. Det er en ofte overset niche af aktiemarkedet med mulighed for at opnå store merafkast i forhold til det generelle marked.

Thomas er økonom fra Aarhus Universitet og har en stor teoretisk viden om og en særlig interesse for de finansielle markeder, samt mange års erfaring med aktieinvesteringer i small og mid cap segmentet.

MediumInvest investerer i mindre skandinaviske aktier, fordi de handles mindre og dermed oftere er forkert prissat. Gennem grundig analyse og sund fornuft kan man derfor ofte finde selskaber, der ”objektivt set” er for billigt prissat og som fremadrettet må forventes at give et ekstraordinært afkast.
Samtidigt viser empiriske undersøgelser, at mindre aktier på lang sigt i gennemsnit giver et højere afkast end markedet.

Det er også et af de få markeder, hvor private investorer har væsentlige fordele i forhold til de professionelle investorer. Thomas har opnået et afkast på 280% over 6 år, mens markedet (small og mid cap) er steget 95% i samme periode.

Thomas vil fortælle om mulighederne og faldgruberne i de små og mellemstore aktier, krydret med konkrete eksempler.

 

Vi glæder os til at høre Thomas og til at se mange af jer

Venlig hilsen

DAF Roskilde
 

Deltagergebyr: Medlemmer 50 kr. Gæster kr. 100.

Sted: TrekronersSkolen, "Cafeteriet" på 1. sal i Hallen, Trekroner Allé 1, 4000 Roskilde (Hallen ligger til højre for parkeringspladsen med indgang ud mod Trekroner Allé)

Tid: Torsdag 13. februar 19.00-21.00

Tilmeldings- og betalingsfrist: Mandag den 10. februar